Home Nyheder Allegiant – Årets sensation i travsporten

Allegiant – Årets sensation i travsporten

0
1

Allegiant – årets sensation i travsporten

Allegiant har i år vendt op og ned på travsporten med magiske sejre i både Elitloppet og Hugo Åbergs Memorial.

Hun (f. 2021) stammer fra anden årgang efter hingsten Tactical Landing (f. 2015 e Muscle Hill u Southwind Serena e Varenne), der kostede hele 800.000 USD på årings auktion. Som 2-åring lykkedes det ham ikke i to starter, men flytningen til Jimmy Takter foran 3-årssæsonen ændrede alt.

Tactical Landing blev en stjerne med 9 sejre, 2 anden- og 2 tredjepladser på 14 starter, inklusive triumfer i Breeders’ Crown og TVG Open mod ældre heste. I sidstnævnte løb pådrog han sig dog en skade, der afsluttede karrieren.

Herefter blev det avl på fuld tid – og hvilken start!

[the_ad id=”740065″]

Tactical Landing – Foto fra Ansager

[the_ad id=”740065″]

Allerede i de første årgange kom to Hambletonian-vindere: Tactical Approach (f. 2020) 08,4/USD 1.544.489 og Karl (f. 2021) 08,6/USD 2.046.066. Han er også far til dollarmillionærerne Yo Tillie (hp f. 2022) 08,6/USD 1.383.989 og Mambacita (hp f. 2020) 08,9/USD 1.009.518. I Europa kender vi ham som far til Calgary Games’ lillebror Fame and Glory (h f. 2020) 11,3/SEK 10.603.521 samt sidste års svenske Kriteriet-vinder Omega River (h f. 2022) 12,4/USD 3.464.000. Han er desuden far til den tyske Derby-vinder Summermusic’night S.

Tactical Landing har tre norskfødte afkom, hvoraf kun to lever: et udøbt hingsteføl (u Clementine FF) fra 2022, der døde året efter, samt åringerne Lowell (u Goodbye Girl) og Sapphire (u Christina Rose).

Mor med imponerende produktion

Allegiants mor Too Good For You (f. 2000) blev sat i avl som 3-årig og har leveret en fantastisk produktion. Af 15 levende føl er 13 kommet til start og har vundet løb, bl.a.:

  • Beer Budget (v f. 2004 e Yankee Paco) 11,7/USD 484.236
  • The Hazleton (v f. 2020 e Muscle Mass) 10,5/USD 445.026
  • Tiger’s Too Good (v f. 2008 e Conway Hall) 10,6/USD 399.892
  • Elin (hp f. 2009 e Angus Hall) 11,3/USD 387.558
  • Only Lonely (hp f. 2005 e Yankee Paco) 13,4/USD 212.293
  • Shape Shifter (hp f. 2017 e Kadabra) 11,7/USD 151.279
  • West Side Story (h f. 2010 e Conway Hall) 10,6/USD 141.027
  • Maracana (v f. 2013 e Donato Hanover) 12,2/USD 111.935
  • Clockwork Orange (hp f. Resolve) 13,7/USD 92.324
  • Captain Sully (v f. 2007 e Conway Hall) 11,6/USD 69.247

Seneste skud på stammen er 2-årige Unseen Fortune (h e Green Manalishi). Det bemærkelsesværdige er, at hoppen producerer stærke afkom med vidt forskellige hingste.

[the_ad id=”740065″]

[the_ad id=”740065″]

Mormor og morslinje

Allegiants mormor Little Ms Queenie (f. 1995) USD 11.757 vandt ingen løb som 2- og 3-åring, men slog stærkt tilbage i avlen med bl.a. hoppen Celebrity Eventsy (f. 2013 e Manofmanymissions) 09,9/USD 600.835, Knight of Intrigue (h f. 2004 e Yankee Glide) 11,3/USD 206.193 og Littlemscantbwrong (hp f. 2006 e Yankee Glide) 11,0/SEK 1.425.809.

Ikke langt ude i linjen finder vi også stjernehoppen Mystical Sunshine (f. 2001 e Yankee Glide) 08,6/USD 1.793.755.

Selvom de første mødre i linjen ikke udmærkede sig på banen, har de alle vist sig som stærke avlshopper. Familien, der nedstammer fra Arabesque (f. 1962) 15,9/USD 57.408, har produceret mange topnavne, bl.a. brødrene Oasis Bi og Robert Bi, 80’er-stjernen Firm Tribute og italienske Igor Font.

[the_ad id=”740065″]

[the_ad id=”740065″]

Den bedste kombination

Ser vi på Allegiants stamme, er hun krydset 4×3 på både Valley Victory og American Winner, med topphingsten Yankee Glide som morfar.

Det er endnu tidligt at konkludere om Tactical Landings bedste avlsmønstre, men det står klart, at han krydser særdeles godt med døtre af Yankee Glide – præcis som Allegiant. I USA har han fået 37 afkom med Yankee Glide-døtre, der i snit har tjent 107.349 USD. Uden Allegiant falder tallet til 81.349 USD – stadig langt over gennemsnittet.

Dermed står vi med en hoppe fra en stærk morslinje, en mor der producerer topafkom på stribe, en far med en raketstart i avlen og en kombination, der har vist sig særdeles effektiv. Alle ingredienserne var til stede for et godt afkom – men at Allegiant skulle blive så fantastisk var alligevel umuligt at forudsige.

Note: Karrieredata fra USA angiver hurtigste vindertid.

Bragt i samarbejde med Trav365.no.

[the_ad id=”740065″]



[the_ad id=”740065″]

 


[the_ad id=”740065″]


[the_ad id=”740065″]

 


[the_ad id=”740065″]


[the_ad id=”740065″]